Måske har du oplevet, at andre er bekymrede over dit alkoholforbrug. Måske har du svært ved at leve op til de forventninger andre stiller til dig, eller har svært at passe dit arbejde. Du føler, at du har brug for alkohol for at få det bedre?

Gælder det for dig? Har du brug for nogen at tale med det om?
Du kan ringe til os eller møde op personligt i vores åbningstid.

Hos os bestemmer du selv, hvad du ønsker at ændre. Måske er du ikke klar til at stoppe helt med at drikke, men ønsker en pause.

Værd at vide om alkoholbehandling på Rusmiddelcenter Skive:

Vores behandling er gratis og du har mulighed for at være anonym.

Behandlingen består af samtaler på rusmiddelcentret. Du har indflydelse på din behandling, vi planlægger den sammen med dig. Vi forventer af dig, at du tager ansvar for din behandling. Det gør du ved at møde op til dine aftaler, samt være ærlig omkring din situation.

Den første samtale tager ca. 1 time, vi fortæller om os og vores tilbud og du fortæller om dig, dine ønsker og dit forbrug. I slutningen af samtalen tager du stilling til, om du ønsker behandling hos os.

Medicinsk alkoholbehandling:

Rusmiddelcentret har mulighed for at tilbyde gratis antabusbehandling i en afgrænset periode. Det er kun en mulighed i forbindelse med opstart i behandling.

Sundhedsstyrelsen og Alkohol og Samfund er gået sammen om, at oprette Alkolinjen. Alkolinjen er en telefonrådgivning, hvor både borgere med alkoholproblemer og pårørende anonymt kan få hjælp.

Test dig selv (link til Hopes alkoholtest)

http://www.hope.dk/alkohol/alkoholbehandling/alkoholtest/#alkotest-question-1

Denne test kan fortælle dig, om du skal være bekymret over dit forbrug af alkohol.

Du kan ringe gratis til alkolinjen på tlf. 80 200 500. Alkolinjen er åben fra mandag til fredag fra 11.00-15.00.

Du er velkommen til at kontakte Rusmiddelcentret på tlf.: 9915 7373 hverdage mellem 09.00 - 14.30 eller på e-mail: rusmiddelcenter@skivekommune.dk 

Publiceret 30-01-2017