Oplever du at dine forældre eller venner er bekymrede over din måde at drikke eller ryge på?

Du er måske ikke afhængig, men kan godt lide at være påvirket. Du begynder måske at have mere fravær under din uddannelse. Det kan være at dit humør svinger meget og du oplever at du bliver ligeglad med ting, der tidligere betød meget for dig.

Vi kommer ud på uddannelserne og snakker om hash og alkohol. Måske har du allerede set os på din skole. Du kan henvende dig direkte til os eller sige det til din lærer. Hvis du ikke går på skole kan du ringe til os.

Værd at vide om Rusmiddelcentrets ungebehandling:

Vores behandling er gratis. Behandlingen består af samtaler på rusmiddelcentret eller på dit uddannelsessted. Du har indflydelse på din behandling, vi planlægger den sammen med dig.

Vi forventer af dig, at du tager ansvar for din behandling. Det gør du ved at møde op til dine aftaler, samt være ærlig omkring din situation.

Ved den første samtale fortæller vi om os og vores tilbud, og du kan fortælle om dig, dine ønsker og dit forbrug. Hvis du ønsker det, aftaler vi en tid for en samtale mere.

Behandlingen hos os bygger på frivillighed. Er du under 18 år skal både du og dine forældre sige ja til behandling.

Er du over 18 år har du i særlige tilfælde ret til anonym behandling.

Skriv anonymt til os og få oplyst dine muligheder.  

Du kan kontakte rusmiddelcentret på tlf.: 9915 7373 hverdage mellem 09.00 - 14.30 eller på e-mail: rusmiddelcenter@skivekommune.dk 

 

Anonym henvendelse

Der må ikke være personfølsomme oplysninger som f.eks. cpr.nr. i mailen. Det er vigtigt, at du angiver mail eller telefonnummer som vi kan kontakte dig på.

Beskeden er sendt

Der opstod en fejl. Prøv igen senere.

Publiceret 30-01-2017